Nu kommer de nye tv-modeller
Ekspert råder til at købe tv lige nu - inden prisstigninger.
Det betyder ifølge Rasmus Larsen, en uafhængig ekspert inden for tv, at det rigtige tidspunkt at købe tv er lige nu, fortæller Nordjyske Stiftstidende.
- Ud fra mine erfaringer har jeg observeret en cyklus, hvor de nye modeller bliver præsenteret i januar samtidig med, at sidste års modeller sættes ned i pris. Det fortsætter indtil maj/ juni, hvor alle de nye modeller er på gaden. Man skal købe sidste års bedste topmodeller lige nu, fordi de er faldet meget i pris og bliver solgt temmelig hurtigt ude hos forhandlerne. Vi kan hvert år se, at de nye modeller er relativt dyrere, så hvis man skal nå at gøre en god handel med sidste års model, så er det bedste tidspunkt nu, siger Rasmus Larsen.
Rasmus Larsen har rådgivet inden for køb af tv i 12 år, og så driver han Flatpanels.dk og den engelsksprogede pendant, Flatpanelshdg. com.
Han anbefaler desuden at bruge prissammenligningshjemmesider som Pricerunner, inden man anskaffer sig et nyt tv.